Cardaxx

Vilkår for brug

Senest opdateret: 1. september 2026

Under løbende juridisk gennemgang — dokumentet er et udkast og endnu ikke advokatgodkendt.

3.1 Om Cardaxx

Cardaxx er en platform, hvor du kan registrere og få overblik over din Pokémon-kortsamling, herunder estimeret markedsværdi baseret på europæiske referencepriser. Cardaxx er ikke tilknyttet, sponsoreret eller godkendt af The Pokémon Company, Nintendo, Game Freak eller Creatures Inc. Cardaxx drives på nuværende tidspunkt som et privat hobbyprojekt, ikke som et registreret selskab. På nuværende tidspunkt tilbyder Cardaxx ikke køb, salg eller formidling af handler mellem brugere. Denne funktionalitet, samt en eventuel overgang til selskabsform, kan blive tilføjet senere, og disse vilkår opdateres i så fald tilsvarende.

3.2 Oprettelse af konto

Du skal oplyse korrekte og fyldestgørende oplysninger ved oprettelse. Du er ansvarlig for at holde din adgangskode fortrolig og for al aktivitet på din konto. Du skal være mindst 15 år for at oprette en konto, jf. vores alders- og mindreårighedspolitik. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder/værge. Ved oprettelse som virksomhed er du ansvarlig for, at det oplyste CVR-nummer og firmanavn er korrekt.

3.3 Brugernavn

Dit brugernavn er ikke offentligt synligt for andre brugere i den nuværende collection-only-version af platformen. Dette kan ændre sig, hvis/når platformen udvider med køb/salg-funktionalitet — du vil i givet fald blive informeret, og disse vilkår opdateres.

3.4 Ansvarsfraskrivelse vedrørende priser

De estimerede kortværdier, der vises på Cardaxx, er vejledende markedspriser baseret på tredjeparts-datakilder. Cardaxx garanterer ikke prisernes nøjagtighed og er ikke ansvarlig for beslutninger truffet på baggrund af disse estimater.

3.5 Immateriel ejendomsret

Alle kortnavne, billeder og øvrigt Pokémon-relateret materiale tilhører deres respektive rettighedshavere. Cardaxx anvender disse udelukkende til identifikation af kort i din samling.

3.6 Ansvarsbegrænsning

Cardaxx stilles til rådighed “som det er og forefindes”. Vi tilstræber høj oppetid og datakvalitet, men kan ikke garantere fejlfri drift. Cardaxx er ikke ansvarlig for indirekte tab som følge af brug af platformen.

3.7 Opsigelse

Du kan til enhver tid slette din konto. Sletningen gennemføres øjeblikkeligt og kan ikke fortrydes. Vi forbeholder os retten til at suspendere eller slette konti, der overtræder disse vilkår.

3.8 Ændringer af vilkårene

Vi kan opdatere disse vilkår løbende. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret via e-mail eller en synlig meddelelse på platformen.

3.9 Lovvalg og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.

3.10 Kontakt

Spørgsmål til disse vilkår kan sendes til info@cardaxx.dk.